Tandfeen, pingvinerne og den stjålne krone – del 1 af 2

Vilter i antarktis på snescooter

Tandfeen, pingvinerne og den stjålne krone

del 1 af 2

Måske har du allerede haft besøg af tandfeen. Ellers får du det snart. Men hvor kommer hun fra? Hvor får hun de penge fra, hun lægger under puden? Og hvorfor gør hun det overhovedet? Tag med Vilter til Tandslottet og find ud af det.

Karakterer du møder på rejsen

              

Vilter i antarktis på snescooter

del 1 af 2

Det dufter mærkeligt. Du snuser ind gennem næseborene. Jo, den er god nok. Det dufter helt klart mærkeligt på dit værelse. Det dufter lidt af far, men ikke af din far. Måske er det sådan noget duftevand, som voksne kommer under armene eller på halsen. Men hvem sprøjter med duftevand på dit værelse midt om natten?

Du tænder lyset, og lige der – midt på gulvet – står verdens bedste drømmepilot, Vilter Ørngot. Men han ligner slet ikke sig selv. Den rød-hvide natskjorte er skiftet ud med en sort habitjakke og hvid skjorte. Jakken har noget, der ligner en kæmpestor todelt hale bagpå, og sammen med den hvide skjorte får det Vilter til at ligne en pingvin. I stedet for en flyverhjelm og flyverbriller oven på hovedet har han masser af voks i det halvlange ildrøde hår, som er redt helt tilbage i en flot bølge. Han ligner en pingvin med en baby-orangutang på hovedet. Kun de stribede pyjamasbukser ligner sig selv.

”Vilter?” spørger du overrasket.
”Godt du er vågen, (barnets navn), for vi har faktisk lidt travlt. Du skal også have kjole og hvidt på.”
Vilter peger på et ekstra jakkesæt, der hænger på håndtaget til din dør.
“Kjole og hvidt?” spørger du og ligner et nyvågnet spørgsmålstegn.
“Ja, hvad ellers, kjole og grønt? Skynd dig nu ud af sengen!”

Du opgiver at finde ud af, hvad for en hvid kjole han snakker om, og kigger på tøjet.
”Skal jeg også være pingvin?” spørger du.
”Alle skal være pingvin, når der er fest på slottet,” svarer Vilter.
Du går fra slet ikke at være uforvirret til at være meget forvirret. Hvilket slot? Du tager pingvintøjet på, for Vilter plejer at vide, hvad han gør. Eller det gør han egentlig ikke, men det ender altid med at blive sjovt.

”(barnets navn), kender du tandfeen?” siger Vilter så.
Du tænker dig lidt om. Altså du har selvfølgelig hørt om tandfeen, men du kender hende ikke sådan ægte. Faktisk tror du ikke helt på, at der findes en tandfe, som putter penge under puden hos børn, der har tabt en tand.
Vilter kan se, hvad du tænker.
”Så du tror ikke på tandfeen, (barnets navn)?”

Vil du læse mere?

Denne godnathistorie er en del af Drømmepakke 5

I denne drømmepakke får du også 9 andre sjove, spændende og tossede godnathistorier hvor DIT barn har hovedrollen sammen med verdens bedste drømmepilot, Vilter Ørngot. Giv dit barn noget at drømme om i aften!