Eksperter: Her er de mest almindelige fejl, forældre begår, når de forsøger at få deres børn til at sove

Eksperter: Her er de mest almindelige fejl, forældre begår, når de forsøger at få deres børn til at sove
9. april 2018 Lars Henriksen
9 fejl forældre begår, når de skal lægge børn i seng

Der er ikke én rigtig måde at lægge børn i seng. Men der er en del forkerte.

At få dit barn til at falde godt i søvn og drømme sødt, kan være et sandt mareridt. Så nu stikker jeg hele hovedet direkte ind i hvepseboet og fremhæver ni af dem, fagfolk fra hele verden udpeger som de mest hyppige. Og dem, der står mest i vejen for at finde de bedste løsninger tilat lægge børn i seng. Her følger de ni råd.

1. Ikke at have et fast putteritual

Hvis der er noget, forskere og fagfolk er enige om, er det, at faste rutiner er afgørende for at få en god afslutning på dagen. Alene dette punkt kan give barnet op til en times mere søvn, viser forskning på området. Og nok søvn er helt afgørende for ethvert barns evne til at fungere ordentligt.

Tager man det mere fra dag til dag, er der desuden markant større risiko for at udvikle problematisk adfærd i forbindelse med putningen. Barnet kan få sværere ved at sove igennem, og – ikke uvæsentligt – så forværres forældrenes humør også.

Træt barn

2. Ikke at være nok opmærksom på, hvornår barnet er træt

Selv om faste sengetider anbefales af alle eksperter, kan dit barn af forskellige grunde blive træt ”før tid”. Og så gælder det om at opfange signalerne, for ligesom voksne, har børn en bestemt tidsperiode, hvor det er naturligt for kroppen at blive træt. Det er her, hormonet melatonin bliver udskilt i kroppen og får den til at slappe af. Misser man dette vindue, er det i stedet det stressrelaterede hormon cortisol, der sendes af sted, og så bliver barnet ofte det, man med et meget venligt ord kalder overtræt.

Signalerne er nemme at spotte: Barnet gnider øjnene, gaber, har langsommere bevægelser, mister interessen for at lege og er mere pylret. Så er det tid til at få dem lagt i seng.

tidtagningsur - hvor lang tid skal du bruge på at få dit barn i seng?

3. Putteritualet bliver alt for langt

Der er flere fælder her. Hyggefælden, hvor man bliver så opslugt af at lege, læse godnathistorier og synge, at tiden bare går, og det bliver alt for sent. Det er ikke en fælde, jeg personligt har det store kendskab til, men det har jeg til gengæld med den nært beslægtede skyldsfælden. Her overkompenserer man for at være kommet sent hjem fra arbejde, eller måske har man skældt lidt for meget ud. Derfor skal godnathistorien være ekstra lang og livagtigt fortalt, så barnet er helt oppe at køre, når det skal sove.

Endelig er der tidsudtrækningsfælden, hvor barnet skal have vand, er sulten, er bange for mørket, er generet af lyset, har haft mareridt (selvom det tydeligvis ikke har sovet endnu) eller skal tisse (igen). Og man lader dem køre rundt med en, for man kan jo ikke nægte dem at gå på toilettet, vel?!

Uanset hvad er det en dårlig idé at vænne barnet til, at putteritualet er et marathon. En del fagfolk siger, at en halv time er en passende længde. Andre siger højst en time. Jeg holder med den første gruppe.

4. Desperate metoder der bliver fængslende vaner

Og apropos dårlige vaner. Særligt med helt små børn fører forældrenes behov for søvn ofte til ganske desperate metoder for at få barnet til at sove. Når man står der midt om natten og tæller de få timer, til man skal op og på arbejde, er man parat til hvad som helst. Det samme gælder, når børnene bliver større, og barnet stjæler den kostbare voksentid om aftenen, som man synes, man har gjort sig så rigeligt fortjent til.

Det er i de situationer, man ser sig selv siddende ved sit barns seng i en akavet position, halvt sovende, mens man holder barnet i hånden, vugger det eller klør det på ryggen, til det sover. Eller man går rundt i mørket med barnet i armene, hopper løs på en plasticbold eller holder barnet ind under emhætten. Man læser godnathistorier og synger godnatsange, til man mærker ens egne øjne falde i og hører sætningerne blive usammenhængende.

Problemet er, at man nemt risikerer at gøre barnet afhængig af at falde i søvn på den måde. Og det er ikke hensigtsmæssig for nogen. Man skal i stedet – siger fagfolkene – forlade sit barn, mens det er søvnigt, men ikke sovende. For så lærer barnet sig selv at finde søvnen – også når det vågner midt om natten.

Undgå iPad, tablets og andre skærme når du skal lægge børn i seng

5. Undgå skærme lige før sengetid

Her er forskningen på området særdeles underbygget og entydig – og det gælder både for børn og voksne. Ser man på en skærm (uanset om det er fjernsyn, ipad eller telefon) umiddelbart inden sengetid, er risikoen for markant lavere søvnmængde og dårligere søvnkvalitet mindst dobbelt så høj.

Hjemme hos os falder vi ofte i denne fælde alligevel. Måske fordi vi bilder os selv ind, at skærmene får dem til at slappe af, inden de skal sove. Men effekten er altså modsat.
Mindst en halv time og gerne en hel time inden sengetid skal være skærmfri, siger forskningen.

6. ’Senere i seng–senere op’ fejltagelsen

Det virker logisk, at hvis man gerne vil have, at barnet sover lidt længere, eksempelvis i weekenden, kan man lade det blive lidt længere oppe aftenen før. Men et barns søvnrytme er endnu mere fastlagt end voksnes, så det eneste, man opnår, er et overtræt barn. Og der er meget få ting i verden, der er det værd…

Flødeboller er glimrende til alt undtaget at lægge børn i seng med. Det klistrer...

7. ’En lille hyggesnack’ fejltagelsen

En dejlig ting ved børn er, at de er så taknemmelige (og her fortrænger jeg uden videre de mange gange, hvor de virkelig er utaknemmelige). Kommer man med en is eller et stykke chokolade om aftenen, er jubelen højlydt og varmende. Men selv om man kan sige sig selv, at sukker i kroppen umiddelbart før sengetid er en dårlig idé, er der foruroligende mange, der alligevel lader sig friste. Selvfølgelig må børn få sukker, men overvej timingen nøje. Eller læg tre kvarter oven i putterutinen. Fik jeg sagt at jeg godt selv kan genkende denne situation…?

8. Ikke at være enige om strategien

En anden klassiker: Den ene forælder er kontant og vedholdende, den anden blød og eftergivende. Også her er fagfolk meget enige. Mor og far må gerne have forskellige rutiner, men de er nødt til at være enige om den overordnede strategi for at give putteritualet den nødvendige sammenhæng. Og for at lære barnet at falde i søvn ved egen hjælp. Sidder den ene eksempelvis ved barnet, til det falder i søvn, får den anden næppe lov til at lade være. Og så er begge fanget i et uhensigtsmæssigt mønster.

9. At give op for tidligt

Det lyder ind imellem fra diverse samfundsforskere, at tålmodighed er blevet en mangelvare. Vi søger det hurtige fix på alt fra sygdom til dårlig økonomi. Det samme gælder børns søvnproblemer.

Vi køber en selvhjælpsbog eller søger råd på nettet og forventer resultater lynhurtigt. Men skal man skabe en god og vedvarende putterutine – eller rette op på en dårlig – kræver det tid. Typisk mindst to-tre uger med en helt fast procedure, siger fagfolk.

Det er svært. Og nogle gange virker det bare ikke. Men at tro, at barnet nok vokser fra sine dårlige søvnvaner, er en fejl. Netop omkring søvnen behøver børn i høj grad hjælp fra deres forældre til at få sovet både godt og tilstrækkeligt.

Om du synes at du har lært noget af dette indlæg, må du hellere dele det med din ægtefælle. Det nytter ikke noget at du er klogere end din partner når det handler om at få jeres børn i seng!

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*