Vilter og den magiske luftballon – del 1 af 2

Den magiske luftballon

del 1 af 2

I en helt særlig luftballon flyver I over vulkaner og styrter ned i junglen. Her inviterer en abe jer til krokokamp.

Karakterer du møder på rejsen

           

del 1 af 2

Det kilder under dine fødder. Du ryster dem. Det er sikkert en flue.
Det kilder igen. Og nu dufter det af ananas. Du åbner øjnene, men der er helt mørkt i dit værelse. Nu er du sikker: Det dufter helt bestemt af ananas!

Langsomt vænner dine øjne sig til mørket, og du ser omridset af et hoved med hår strittende vildt ud fra det, og du kan ane flyverhjelmen og brillerne: Vilter Ørngot!
”Vilter, er det dig?” spørger du.
”Selvfølgelig er det mig, dit barn” lyder det fra skikkelsen ved fodenden af din seng. ”Hvem skulle ellers stå midt om natten og kilde dig under fødderne med palmeblade og vifte dig om næsen med frisk ananas, jeg netop har plukket fra et træ på en bjergtop i Brasilien.”

Du ser skeptisk på ham. Du ved ikke helt præcist, hvor Brasilien ligger, men du ved, at det ligger i de varme lande meget langt væk fra din hjemby, så hvordan kan han lige have plukket en ananas der? Og hvordan fik han overhovedet fat på ananassen – den gror kun højt oppe i høje træer, og Vilter er ikke større end dig?
”Du tror ikke på mig?” siger Vilter og griner. ”Du kan jo bare komme med mig og se det med dine egne øjne. Du kan endda få lov til at plukke din egen ananas.”
Du springer ud af sengen – du er klar! Nej, ikke helt, du skynder dig at skifte til badetøj, for mon ikke, I også kommer forbi en swimming pool, hvis I skal til de varme lande.
”Hov, hvad sker der?” spørger Vilter. ”Det går ikke det der, dit barn. Vi kommer også forbi Nordpolen, så det bliver alt for koldt med badetøj. Du får brug for tøj til al slags vejr. Der er plads i min kuffert, jeg skal bare tage nogle ting ud først.”

Vil du læse mere?

Denne godnathistorie er en del af Drømmepakke 2

Udover denne historie får du 9 andre spændende, sjove og skøre godnathistorier hvor dit barn har hovedrollen sammen med Vilter Ørngot, verdens bedste drømmepilot. Lad dit barn drømme med Vilter i aften!