Første drøm med Vilter Ørngot

Første drøm med Vilter Ørngot

I denne godnathistorie møder du verdens bedste drømmepilot Vilter Ørngot for aller første gang. Vidste du, at han er usynlig, før du kender ham?

Karakterer du møder i denne drøm

Er du god til at drømme, dit barn? Det tror du sikkert, for det tror de fleste børn, før de har mødt Vilter Ørngot. Mødt hvem? Det finder du snart ud af.

I dine drømme kan alt ske. Nat bliver til dag og sommer til vinter. Dit legetøj bliver levende, og møblerne kan tale. Hvorfor gå, når du kan flyve – du vælger selv, når du drømmer. Du kan trække vejret under vand og bestige de højeste bjerge. Du kan blive lille som en myre og så stor, at din far kan sidde i din hånd.

Vidste du, at i din drøm er der en ubåd i din have? At bilen kan forvandle sig til en rumraket? Og vidste du, at hvis du vil, så kommer der en helt speciel dreng og besøger dig om natten, når du skal til at drømme? Hans navn er Vilter Ørngot, han er drømmepilot, og han kan få alt til at ske.

Læg dig godt til rette i din seng. Lad dynen omfavne dig og mærk hovedpuden holde om din nakke. Nu er du klar. Klar til at drømme drømme, som du aldrig har drømt dem før.

“dit barn?”
Du vender dig om, halvt i søvne, og trækker dynen højere op under hagen.
“dit barn, haaaalloo!”
Hvad er det for en stemme? Den skal gå væk, du vil sove.
“dit barn!!!” råber stemmen lige ind i dit øre, og du farer op. Dit hjerte banker hurtigt.
“Hallo?” siger du.
Eller, det havde du tænkt dig at sige. Når man lige er vågnet og er lidt bange, er det ikke et hallo, der kommer ud af munden, men et ”hmmmllpf”. Du sætter dig op i sengen og kigger dig omkring, men du kan ikke se nogen.
“Hvad er der galt med dig, dit barn?” siger stemmen. ”Du ligner en, der er skræmt fra vid og sans og har ondt i øret. Det ser ret fjollet ud, kan du ikke lade være med det?”
“Jo, måske,” prøver du at sige, men ud af din mund kommer ”jhhohh ssske”.
Stemmen griner.
”Nårh ja, jeg glemte helt, at førstegangs-drømmere som dig ikke kan se mig og har det med at vrøvle lidt. Her, spis et drømmebolsje.”
Du mærker et bolsje lande på din tunge. Det smager sødt, lidt som karamel.

Vil du læse mere?

Få denne godnathistorie helt gratis

– sammen med fire andre spændende, sjove og skøre godnathistorier hvor dit barn har hovedrollen sammen med Vilter Ørngot, verdens bedste drømmepilot når du oprettet en profil. Lad dit barn drømme med Vilter i aften!