Hjælp, jeg er skrumpet! – del 1 af 2

Hjælp, jeg er skrumpet!

del 1 af 2

Hvad sker der, hvis du pludselig er lille bitte? Så tager du da med en sød muldvarp til sjov fest dybt under jorden i Vilters godnathistorie!

Karakterer du møder på rejsen

            

del 1 af 2

Noget er galt.
Det er bare en fornemmelse, du har, men du er ikke i tvivl: Noget er galt, så du åbner øjnene. Det er helt hvidt omkring dig. Både gulvet og væggene, som er mærkeligt bulede og bølgende. Du rejser dig og rører ved dem. De er bløde, og du kan skubbe til dem. Gulvet er også blødt og har et slags gulvtæppe på, som ikke er et rigtigt gulvtæppe. Her er lyst, men der er ingen lamper – lyset kommer udefra.

Hvor i alverden er du henne? Er du stadig i din hjemby?
Nu hører du en høj lyd. Det lyder, som om nogen går rundt udenfor, men det må være noget kæmpestort, siden det larmer sådan.
Du burde være bange, men det er du ikke. Du er nærmere nysgerrig på, hvad der foregår. Er du mon inde i en drøm? Er det Vilter Ørngot, der står bag alt det her?

Det kilder lidt i din mave, for hvis det virkelig er Vilter, så er det helt sikkert noget sjovt, der skal til at ske.
”Viiilter!” råber du. ”Hvor er du?”
De høje fodtrin nærmer sig, og pludselig forsvinder væggene og loftet op i luften, og du kigge op på et kæmpestort hoved, der kigger ned på dig.
”AAARRRGH,” råber du forskrækket og kaster dig ned på jorden.
”Bare rolig, dit barn, det er mig, Vilter,” lyder det fra kæmpehovedet, og du kigger ud mellem fingrene, som du holder foran dine øjne. Og ja, nu kan du godt se det røde hår, de drillende øjne og flyverbrillerne.
”Hej Vilter, hvorfor er du så stor?” råber du op til ham.
Vilter ser sig omkring og siger: ”Lige et øjeblik”, inden han vender sig om og leder efter noget i sin kuffert. Så rækker han noget ned til dig, der ligner en vase med en håndtag på som er åben i begge ender.
”Sæt den her for munden, når du vil sige noget, ellers kan jeg ikke høre dig,” siger Vilter, og det gør du og gentager:
”Hvorfor er du så stor, Vilter?”
Verdens bedste drømmepilot smiler bredt, så hans skæve tænder vælter ud af munden.
”Det er ikke mig, der er stor,” svarer han. ”Det er dig, der er lille!”

Vil du læse mere?

Denne godnathistorie er en del af Drømmepakke 1

Udover denne historie får du 9 andre spændende, sjove og skøre godnathistorier hvor dit barn har hovedrollen sammen med Vilter Ørngot, verdens bedste drømmepilot. Lad dit barn drømme med Vilter i aften!