Undervandseventyret om Keld Haj

Undervandseventyret om Keld Haj

Der står et badekar i din stue – uden bund. Du dykker ned sammen med Vilter og finder en verden af talende dyr, som beder om hjælpe med at komme af med den grusomme Keld Haj.

Karakterer du møder på rejsen

       

Plask!
Du vender dig om i søvne. Du må være i gang med en drøm allerede, for det lød, som om nogen hældte en spand vand ud på gulvet. Og det plejer din familie ikke at gøre midt om natten.
Nu hører du en dryppende lyd og fodtrin på vej mod dit værelse. Er det stadig en drøm? Eller måske et mareridt? Vilter Ørngot er her ikke. Er han på ferie? Har han travlt med at give andre børn deres drømme i nat? Er det derfor, du får et mareridt?

Døren knirker og åbner sig langsomt. En mørk, dryppende skygge træder ind på dit værelse.
“Aiaiaaaai!” råber skyggen.
Du er stiv af skræk, men det lykkes dig alligevel at finde kontakten til lyset.
“Se, det var bedre, her er simpelthen så mørkt, når lyset er væk,” siger Vilter Ørngot, mens han hopper rundt på gulvet på et ben. Vand drypper fra hans stribede pyjamas og våde, knaldrøde hår.
“Jeg stødte skinnebenet mod din stol, det gør virkelig ondt.”
“Vilter,” siger du. “Du skræmte mig. Jeg troede, at jeg var midt i et mareridt.”
“Ha, mig give mareridt,” griner han. “Jeg ved ikke engang, hvordan man gør. Du ved godt, at du kun får mareridt, hvis du tygger et drømmebolsje. Husk altid kun at sutte.”

Du nikker og mærker, at dit hjerte er ved at falde til ro igen.
“Men hvorfor er du helt våd, Vilter? Du drypper på gulvet.”
“Vandet var vådere, end jeg havde regnet med,” siger han og hælder noget vand ud af sin flyverhjelm. “Bare vent og mærk, dit barn. Når du har spist det her drømmebolsje, bliver du også våd,” siger han og finder et frem til dig fra sin stribede slikpose. Du får et turkis bolsje med små luftbobler indeni og propper det i munden.
“Det smager af vand med luftbobler i,” siger du.
Det er sjældent, at drømmebolsjerne smager godt, men dette smager direkte kedeligt.

“Kan du mærke noget, dit barn?” spørger Vilter, da du har slugt det. Du mærker efter i kroppen.
“Nej,” svarer du.
“Kan du godt trække vejret?”
“Ja,” siger du og kigger skævt på Vilter.
“Godt, så virker det, som det skal. Kom med mig ind i stuen.”

I den tomme stue står et badekar fyldt med vand. Eller næsten fyldt. En hel del af vandet er skvulpet ud på gulvet. Det er et gammeldags badekar med løvefødder og vandhane af messing.
“Der plejer altså ikke stå et badekar i stuen,” siger du overrasket til Vilter. Et hoved dukker op i badekarret.
“Nej, men når der gør, så kan jeg ikke lade være med at bade i det!”
Det er ven1!
“ven1!” råber du overrasket og ler. “Jeg havde ikke regnet med at finde dig i et badekar i vores stue midt om natten.”
“Snak, snak, snak,” siger Vilter utålmodigt. “Kan du så hoppe i, dit barn!”

Du tager tilløb og springer lige ned i badekarret. Til din overraskelse er der ikke nogen bund, og du ryger ned under vandet med hele kroppen. ven1 tager fat i din arm og hiver dig op igen. Med et højlydt plask kommer Vilter også dumpende, og han trækker dig igen ned under vandet og kigger på dig med sit store smil. Og så mærker du det. Du kan trække vejret under vandet! Du smiler tilbage til Vilter. Han peger nedad og svømmer dybere. ven1 og dig følger efter.

I svømmer gennem en stor grotte under vandet oplyst af selvlysende krystaller. Snart bliver grotten til en tunnel, og for enden kan I se lys. I svømmer ud af tunnelen og kommer ud i havet. Solens stråler skærer som lyssværd gennem vandet. I svømmer opad. Da du får hovedet over vandet, ser du, at I er i en bugt med klipper rundt om. Vandet er tyrkis og meget klart. Det er et smukt og roligt sted. Under dig ser du et koralrev med farvede sten og mærkelige planter. Fisk i alle former svømmer rundt i koralrevet som levende bolsjer med finner. Rundt omkring flyder små skyer. Nogle er hvide og på vej ned mod havet, andre er grå og på vej op mod himlen.

“Hvor er vi henne?” spørger du.
“Vi er i drømmehavet, dit barn,” siger Vilter. “Det er et hemmeligt hav, som kun børn kan komme til. Er vandet tilpas varmt? Ellers kan jeg skrue op for temperaturen.” Vilter finder en fjernbetjening i sin lomme med en rød og en blå knap på.
“Vandet er perfekt,” siger ven1. “Er det derfor, skyerne bader? Jeg har aldrig set skyer bade før.”
“Vær nu ikke så dummernik, ven1. Skyer der bader! Jeg har aldrig hørt noget så tosset. Nej, de kommer til drømmehavet for at suge vand op, så de kan flyve hen og regne over din hjemby i morgen.”

Vil du læse mere?

Denne godnathistorie er en del af Drømmepakke 2

Udover denne historie får du 9 andre spændende, sjove og skøre godnathistorier hvor dit barn har hovedrollen sammen med Vilter Ørngot, verdens bedste drømmepilot. Lad dit barn drømme med Vilter i aften!