Verdens højeste hus

Verdens højeste hus

del 1 af 2

I et magisk højhus midt i din hjemby er der nye eventyr på hver eneste af de tusind etager. Sammen med dine bedste venner bliver du både rockstjerne og udspringsekspert!

Karakterer du møder på rejsen

           

del 1 af 2

Du flyver op af sengen og ser dig omkring. Før var der helt stille, nu larmer det helt vildt, og midt på gulvet sidder Vilter Ørngot og spiller en vild solo på et trommesæt.
“Vilter!” råber du, men han hører dig ikke. “Vilter, hold op, det gør ondt i ørerne!”
Vilter hører dig stadig ikke. Du fylder lungerne og råber så højt du kan:
“VIIIIIIILTEEEEER!”
“Hvorfor råber du sådan, dit barn,” siger Vilter. Han var holdt op med at spille, lige som du råbte. “Jeg får jo ondt i ørene. Det er da ikke særlig sødt af dig. Her kommer verdens bedste drømmepilot med en spændende drøm og vækker dig med skøn musik, og så råber du, så mine ører krøller sig sammen.”
“Jamen…” siger du opgivende og ryster på hovedet. “Nu er jeg i hvert fald klar til at få en drøm.”

“Så tager vi på drømmetur!” siger Vilter glad. “Jeg har en særlig drøm til dig i nat. Kan du lide høje højder?”
Han hopper op og ned på gulvet af begejstring.
“Jeg kan bedst lide lave højdere,” siger du.
“Godt,” siger Vilter. “Der er et helt nyt højhus i din hjemby. Det er verdens højeste hus, 1.000 etager! Hvad siger du så?”
“Verdens højeste hus i din hjemby? Det lyder for vildt!”
“Det er tæt på dit hus, lad os straks komme derhen,” siger Vilter.
Så snart I kommer ud på gaden, kan du se højhuset på afstand. Eller, du kan se noget af det. Det er så højt, at den øverste del forsvinder op gennem skyerne. Har det altid står der?
I skynder jer derhen. Foran entréen står en mand i lilla uniform med blankpudsede sko og høj hat.

Vil du læse mere?

Denne godnathistorie er en del af Drømmepakke 1

Udover denne historie får du 9 andre spændende, sjove og skøre godnathistorier hvor dit barn har hovedrollen sammen med Vilter Ørngot, verdens bedste drømmepilot. Lad dit barn drømme med Vilter i aften!