Verdensmesterskabet For Senge – del 1 af 3

Verdensmesterskabet For Senge

del 1 af 3

Din seng Beddy tager jer med til verdensmesterskabet for senge højt over skyerne – og du bliver dommer! Du får lov til at prøve en masse sjove senge, den ene mere mærkelig end den anden.

Karakterer du møder på rejsen

del 1 af 3

Skrramlkraschklinkrashkt
Du slår øjnene op. Dét var bestemt ikke en lyd, du havde brug for, mens du sov! Lige ved siden af dit venstre øre sidder Vilter Ørngot med en stor gryde i hænderne. Han ryster den og graver med hænderne i den.
Skrramlkraschklinkrashkt
Hvor snøren blev den af,” grynter han og rasler videre.
Du kigger ned i gryden. Den er fyldt med søm og skruer.
“Vilter,” siger du og gaber, “hvorfor sidder du og rasler med en gryde lige ved siden af mit venstre øre, mens jeg sover?”
Du prøver at lyde irriteret, men det går ikke så godt.
“Dit højre øre var jo begravet i puden, dit barn, svarer Vilter. “Vågn nu op og hjælp mig at finde dit drømmebolsje!”
Du ved godt, at det er bedst ikke at spørge til, hvorfor der gemmer sig et drømmebolsje i en gryde med søm og skruer, så du stikker hånden derned og får fisket et lysegrønt drømmebolsje op. Det føles som gummi og ligner en hoppebold.

“Du fandt det, drømme-hoppebold-sjet!” siger Vilter leende. “Skynd dig at spise det, før det hopper væk.”
Så snart du får det ind i munden, begynder det at hoppe rundt derinde. Det føles sjovt. Det smager også sjovt – lidt som rød leverpostej med fjer fra en papegøje.
“Hvorfor skal jeg spise et hoppebold-bolsje?” spørger du, mens det fortsætter med at hoppe rundt i munden på dig.
“Hvis du nu skulle falde ud af sengen, så slår du dig ikke, men hopper bare tilbage som en hoppebold. Men det er bedst, du lader være, for det er ret skræmmende.”
Du kigger ud over sengekanten. Det ser nu ikke så skræmmende ud, men så sker der noget. Sengen løfter sig. Den svæver i luften!

“Er I snart klar til at komme afsted, snorkegryder,” siger en dyb stemme.
“Det kan du tro Beddy,” siger Vilter. “Afgang!”
Beddy, din dovne, talende og flyvende seng er på banen igen. Det er noget tid siden, du sidst har været ude at flyve med den, men nu går det stærkt. Beddy trækker madrassen sammen og farer ud gennem dit vindue. I kaster jer fladt ned på maven for ikke at slå hovederne i vindueskarmen.
Udenfor bader alt i et gråt lys. Hele himlen er dækket af et tykt lag skyer. Du har aldrig set skyer på den måde før. Du læner dig længere og længere tilbage og stirrer op, men så sker det! Du ryger baglæns ud af sengen og styrter mange meter – mindst tre-fire tremetervipper – ned mod jorden. Nu er du bange, fordi du ved, at det gør meget ondt om trekvart sekund.

Vil du læse mere?

Denne godnathistorie er en del af Drømmepakke 3

Udover denne historie får du 9 andre spændende, sjove og skøre godnathistorier hvor dit barn har hovedrollen sammen med Vilter Ørngot, verdens bedste drømmepilot. Lad dit barn drømme med Vilter i aften!