Verdensmesterskabet For Senge – del 3 af 3

Verdensmesterskabet For Senge

del 3 af 3

Du må grueligt meget igennem for at finde verdens bedst seng. Blandt andet et gensyn med et monster under sengen. Og har du nogensinde prøvet at sove med en sky-dyne?

Karakterer du møder i drømmen:

del 3 af 3

Båååååååååt.
Dig, ven1 og Vilter vågner med et sæt. I ligger alle tre i sengen med den store højttaler hængende over jer. Ved siden af sengen står Skykongen Knud og smiler stort med et båthorn i hånden.
“Ærede Skykonge,” begynder Vilter forsigtig. “LAD VÆRE MED AT BÅTTE EN SOVENDE VILTER I HOVEDET!”
“Hohoho,” buldrer kong Knud.
Hvis hans stemme lyder som et tordenvejr, lyder hans grin som et vulkanudbrud.
“Reglerne foreskriver, at dommerne maks må sove i syv-et-halvt minut i hver seng, de prøver. Kan I så komme op!”

Til trods for den korte lur, er Vilter godt morgensur. Han har trukket flyverbrillerne ned foran øjnene og surmuler ved fodenden. Du finder en grøn knap på sengen. Den ligner noget, man ikke må trykke på, så du trykker på den. Straks vælter lyden af et hornorkester ud af højttaleren lige over jer.
“DET MÅ VÆRE VÆKKEURET, DU FANDT DER,” råber ven1.
Du ryster på hovedet. Godt nok faldt I hurtigt i søvn, men det vækkeur er lige skrapt nok. I må videre i jagten på verdens bedste seng!

Hornorkestret har fået Vilter til at vælte baglæns ud af sengen. Men det er svært at slå sig, når man lander på en sky. Og når man er Vilter, er det også svært at være morgensur lang tid ad gangen. Han er straks i gang med at kigge på andre senge.
“Venner, det her skal I se!”
Han står foran en gul dør. På døren hænger et skilt.
“Velkommen til Restaurant Dobbeltsengen,” læser Vilter højt.
Døren glider lydløst op, da du skubber til den. I træder indenfor i den mindste restaurant, du nogensinde set. Den består af en dobbeltseng med en træbakke midt på. På bakken er der dækket op med glas og bestik og stofservietter foldet som flyvende svaner. Rundt om i sengen ligger puder til at sidde på. En tjener i hvid natkjole og nathue står klar med en serviet på armen.

Vil du læse mere?

Denne godnathistorie er en del af Drømmepakke 3

Udover denne historie får du 9 andre spændende, sjove og skøre godnathistorier hvor dit barn har hovedrollen sammen med Vilter Ørngot, verdens bedste drømmepilot. Lad dit barn drømme med Vilter i aften!