Prøv Vilters godnathistorier gratis

En ny måde at læse godnathistorier på.

Med dit barn i hovedrollen!

Når du indtaster dit barns navn, bamse, venner og hjemby, bliver det centrum i en personliggjort historie, der hjælper dit barn med at falde i søvn.

Vi giver dig adgang til mere end 50 fortællinger, der alle ender med at dit barn vender tilbage til sin seng, træt og med rigeligt at drømme om.

Med sig i godnathistorierne har dit barn Vilter Ørngot, verdens bedste drømmemager og drømmemakker. Han gør alt muligt med sine drømmebolsjer.

Sammen flyver de til fjerne verdener, møder talende dyr og får magiske kræfter. Pludselig står der et sejlskib på jeres gade, sengen kan flyve, og der er et bundløst badekar i stuen.

Hver historie tager 10-20 minutter at læse højt for dit barn.

Drømmehistorierne kombineres med de skønneste tegninger, og efter hver godnathistorie får dit barn lov til at falde til ro til Vilters egen godnatsang.

Vilters mission er at gøre dit barn klar til at sove med sine skøre, lærerige og aldrig kedelige påfund. Han vil gøre det nemmere for både dig og dit barn at slutte dagen af på en god måde.

Hvis det lyder spændende, kan du læse de første tre historier helt gratis – og uforpligtende. Udfyld formularen, så sender vi den første historie med det samme med e-mail.

Få 3 godnathistorier

Det er helt gratis at prøve Vilters historier, og han glæder sig til at tage dit barn med i fantasifyldte drømme!

Det siger vores læsere

“Som børnepsykolog kan jeg varmt anbefale Vilter Ørngot. De personlige godnathistorier er for mig at se et rigtigt godt redskab til at skabe tryghed og nærvær.”

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog og forfatter til “De kompetente forældre”

Spørgsmål & svar om vilter.dk

Bliver jeg medlem, når jeg vælger at prøve de 3 gratis historier?

Nej, du bliver ikke medlem. Når du skriver dig op til at prøve Vilters 3 gratis godnathistorier, kommer du på vores mailingliste. Herefter modtager du dine gratis historier med e-mail, en om dagen. Du kan når som helst afmelde dig igen.

Fordelen ved at blive medlem er, at du kan læse de gratis historier direkte på vilter.dk og ikke behøver at finde dem frem i din indbakke. Du får også adgang til de gratis historier med det samme og kan selv vælge, hvornår du vil læse dem for dit barn og i hvilken rækkefølge.

Hvordan modtager jeg godnathistorierne?

Når du vælger at prøve Vilters 3 gratis historier, modtager du dem med e-mail. Hvis du køber en af vores drømmepakker, kan du logge ind og læse historierne på vilter.dk.

Vilters gratis godnathistorier er også  tilgængelige på vilter.dk hvis du opretter et gratis medlemsskab. Så skal du ikke rode rundt i din indbakke for at finde godnathistorierne.

Hvordan fungerer medlemsskab?

Du kan når som helst blive medlem af vilter.dk. Det koster ikke noget, hverken nu eller senere at være medlem, med mindre, du vælger at købe flere historier med Vilter Ørngot.

Som medlem kan du logge dig ind på vilter.dk og læse alle de historier, du har købt. Du kan også ændre de personlige oplysninger, der er med i historierne. Det er meget praktisk, hvis dit barn får en ny yndlingsbamse, eller I flytter til en ny by.

Hvad med mit privatliv?

Det blander vi os ikke i!

Spøg til side: På vilter.dk går vi meget op i, at dine oplysninger bliver behandlet korrekt. Vi har selv børn og kunne aldrig drømme om at videregive selv de mest basale oplysninger om vores guldklumper, med mindre vi var sikre på, at sikkerheden er i orden. Det er den på vilter.dk, og vi lever selvfølgelig op til de nye strenge EU-regler om håndtering af persondata, EU General Data Protection Regulation (GDPR) som er gældende fra 25 maj 2018.

Hvordan opsiger jeg mit medlemskab?

Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab. Det gør du under dine kontoindstillinger, når du er logget ind. Så sletter vi alle dine persondata, og de godnathistorier, du har købt, er ikke længere tilgængelige på vilter.dk. Husk, at dit medlemsskab er gratis.

Hvordan får mit barn hovedrollen i historierne?

Lige præcis hvordan dit barn kommer med i historierne er en erhvershemmelighed. Men vi kan afsløre, at det har noget med magi at gøre.

Grundtanken bag Vilters godnathistorier er, at de skal være personlige. Når du udfylder dit barns navn, bliver det automatisk en del af historien sammen med barnets yndlingstøjdyr og bedste venner. Det gør vores godnathistorier unikke, og vores undersøgelser viser, at børn er vilde med at være en del af Vilters historier.

Som en af vores læsere formulerer det:
“En fest. Det er jo sejt at være omdrejningspunkt”

Er det godt med slik ved sengetid?

Nej, desværre. Vi ville ønske, at det var, men der er intet, vi kan gøre ved det. Vilters magiske drømmebolsjer er selvfølgelig helt i orden. Dem deler han ud af i historierne, og så kan alting ske. Vi er ret sikre på, at de er sukkerfri.